Bo blev uddannet arkitekt i 1978 og har i flere år arbejdet som designansvarlig arkitekt i både Danmark, England, Belgien og Japan. I 2001 stiftede han RH ARKITEKTER sammen med Arne Hansen og har siden været grundstenen i virksomhedens udvikling og vækst. Udover at være founding partner er Bo Head of Finance og involveret i særligt projekternes indledende designfaser.
Hans interesse for arkitektur ligger i arbejdet fra lille skala og til storskala, hvor man kan skabe det rigtige samspil mellem objektdesign og arkitektur. Deri opstod ideen om BR Design, som har designet lamper, møbler og laboratorieinventar til en del af RH´s projekter i tæt samarbejde med store danske leverandører på området.
Bo er drevet af glæden ved at tegne og finde ind i et flow, hvor han arbejder ud fra en defineret kompleks opgave, som han sammen med sit team sætter alt ind for at løse til stor tilfredshed for vores kunder.